CHRISTIAN JUNGERSENS 'DU FORSVINDER'

VURDERING: B-) B-) B-) B-) B-) B-)

SKRIVEMODE: :- /

EN SYG HJERNE DER IKKE KAN GØRE FOR DET

Altså, livet som blogger er benhårdt – jeg har haft de vildeste skriveblokeringer i forbindelse med Jungersens nye! Det er derfor også nogle uger siden, at jeg blev færdig med bogen og først nu sidder jeg her… Jeg kan vist ikke være andet end tro mod mit eget ’mode’ - og være ærlig, ikke mindst.

Kunne jeg så lide den, Jungersens længe ventede nye? Nja…

Bogen handler om Mia, som er gift med den charmerende og kvikke skoleleder Frederik. På en rejse til Mallorca kører han vildt HASARDERET med hele familien i bilen og ender med at banke ind i en bjergvæg, hvorpå han springer op på et klippefremspring og sviner sin kone til, hvorfra han så falder ned, da han får et epileptisk anfald! På hospitalet viser det sig, at Frederik har en SVULST i hjernen, som har måttet give PERSONLIGHEDSÆNDRINGER.

I tilbageblikket kan Mia godt se, at Frederik har ændret sig, bl.a. er han mere hjemme, mens han tidligere var en del ude, også for at pleje sine elskerinder. Nu oplever vi, hvordan følgerne af svulsten bliver tydeligere, bl.a. evnen til at styre impulser, hvad der bl.a. resulterer i, at Frederik siger til sønnens veninde, at han har lyst til at stikke sin pik ind i hende!

Bogen begynder næsten for godt, for jeg blev så sulten og forventningsfuld: Yes! tænkte jeg og godtede mig ved tanken om de mange timer i et litterært univers, som ventede mig, men anden del taber højde – jeg synes, at bogens EKSISTENTIELLE KRUMTAP, nemlig at Frederiks mange fadæser ikke skyldes ham som person, men svulsten i hans hjerne, bliver gentaget alt for mange gange: gennem Mias studier af hjerneforskning og –skader, efterfølgende samtaler med veninder, svigerforældre og gamle elever. Man fanger altså den problemstilling langt tidligere og gentagelser gør GUMPET! Problemstillingen, den er da rasende interessant, medgivet! For hvad er et menneske – en KEMISK REGULERBAR organisme, ifølge nyere tids hjerneforskning. Som der står i en (fiktiv?) kronik i bogen:

’Netop i disse år finder videnskaben genetiske og NEUROLOGISKE forklaringer på dispositioner for alkoholisme (..), selvoptagethed og initiativforladthed’ (248)

Og det opløser så den enkeltes ansvar for egne handlinger, og hvad betyder det for retsvæsen og sygdomsbehandling – og for vores forståelse af, hvad et menneske er og hvorfor det er, som det er?

Som i alle de andre anmeldte bøger her på littleaks.dk er personerne SMUKKE – Mia er den ’babe’, som Frederik løb med, afslører en tale, som hun tænker tilbage på. Endnu en bestseller-ingrediens: der dyrkes den vildeste SEX, her på kølerhjelmen af en bil parkeret ved et ikke-øde boligkompleks, og hallucinationer af elefanter galoperer forbi FRONTALLAPPERNE eller nogle andre dele af hjernen på de elskende– hvis jeg skulle genfortælle en scene fra bogen, ville det blive denne, for kriteriet er jo stadig, at det skal være det stærkeste billede, men det orker jeg altså ikke :-0

Mia indleder en affære med en überlækker franskmand, som hun møder i sin pårørende-gruppe; også hans kone har været involveret i en BILULYKKE – det har han så også selv. Bogens pointe bliver for understreget – det er lige før, at det bliver lidt KOMISK!

Slutteligt byttes om på egenskaber som empati og nedgørende opførsel, således at alle prædikater kan placeres på alle karakterer – og det er sikkert tænkt som endnu en markering af bogens grundlæggende tema: HVAD ER ET MENNESKE?

Jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt vranten – jeg blev nu også noget skuffet.

Bogen har dog nogle FOTOOPSLAG, som jeg til gengæld meget godt kunne lide, f.eks. en FaceBook-profil på deres søn, et billede af vejen i Farum, hvor de skal forestille at bo og af breve skrevet af og til personerne i bogen. Det er NYTÆNKENDE på en måde, som pirrer den traditionelle opfattelse af fiktion og virkelighed og formatet skønlitteratur. Meget INSPIRERENDE!

Men nu perseverer jeg vist – som Mia ville have sagt…