LONE HØRSLEV: 'SORG OG CAMPING'

                                                  VURDERING: B-) B-) B-) B-) B-) B-)
                                                  SKRIVEMOOD: :-0

                                                       C&K Forlag 219 sider

'DU ER FULDSTÆNDIG I ORDEN'

Marianne, 35, har ventet i årevis - på nogen eller noget, der kan give hendes tilværelse fylde, lyst, perspektiv. Hun overvejer at tilmelde sig et sykursus – tænker at det vil hjælpe, hvis der var noget i verden, som hun kunne blive rigtig god til, men det bliver ikke til en skid – og dér følte i hvert fald jeg mig truffet.


Den patroniserende og historieinteresserede husbond og fødselar Jørgen med LINEAL-SKILNINGEN kan aldrig gøre noget rigtigt – træfning II i hus :-0 Det er på fødselsdagen, at bogen foregår og hvorfra den fortælles, med enkelte hop til campingferie og sidespring med Lauritz ovre fra Vibevej. Marianne skræver over en skilsmisseerklæring, som symptomatisk overhøres, og pludselig ømhed og ’godmorgen skat’. Lig mosteren i Helle Helles ’Dette burde skrives i nutid’, som får et sammenbrud, da tunmoussen ryger på gulvet, er Marianne også ved at nedsmelte, da hun ikke kan opdrive vanilje. Jørgen aner dog, at det kan handle om noget andet. Ikke desto mindre fremturer han:

’Nogle gange kan jeg bare ikke kende dig, sagde Jørgen med viskestykket i hånden. Så er du en anden, en anden Marianne, som jeg ikke bryder mig om’ (s.93)

Så undskylder Marianne sgu. Måske fordi hun bollede med Lauritz, hvis pik alligevel ikke var helt stiv og alligevel proppede han den ind og vedblev at kalde hende ’panter’.  


’Grr’ som et vilddyr, siger kun Mariannes islandske svigerinde Gunnhildur, som er forsvundet efter et skænderi med Jørgens bror Thomas; han vil skilles og i modsætning til Marianne lader han sig ikke overhøre – han vil skilles. For Gunnhildur glemte hans 30 års fødselsdag, og så kan man i hvert fald godt kalde det dråben, også selv om man måske endda har gået og ventet lidt på den dråbe. Som Jack Nicholson i den vedkommende og fine film ’AboutSmith’ fra 2002, der nu drives til VANVID af konens evindelige klikken med bilnøglerne – og bjerge af andre par - har Thomas og Gunnhildur ladet stå til. Nu drøner Gunnhildur så rundt i sin røde Nissan mellem jyske byer med V, Viborg, Vejen, Vejle – og med en politiefterlysning i røven, som er den tekst, romanen åbnes med.


Gunnhildur kan som den eneste se på Marianne med et blik, der siger ’du er fuldstændig i orden’ (204). Og derfor er Marianne ladt tilbage - i sit NISSELANDSKAB med krøllebølletrolde fra Bornholm, mens hun forbereder Jørgens fødselsdagsmenu med afsæt i Karolines kogebog. Gav mig rigtig gode flashbacks til bofællesskabet i start- og midthalvfemserne i Odense. På den vis er romanen en tidskapsel, som jeg NOSTALGISK gæstede - mønttelefon, brevpost, skrivemaskine…

Hørslev har uden tvivl læst Helle Helle – det vil jeg godt æde en omgang enebærgryde på! Gæt en forfatter: 
Hun var i gang med at lave mad da den pludselig var sprunget op og PÅ hende og havde plantet sine kløer i hendes ben. Hun var blevet så forskrækket at hun hoppede lige ind i køleskabsdøren. Jørgen grinede, da hun genfortalte det, men katten sad fat, i hendes cowboybukseben og i hendes hud, og det var utroligt at han kunne grine ad det, men det gjorde han altså, og selv om der under stor tumult faldt både en juice og en mælk ud af køleskabet, hang katten simpelthen fast (s. 24)

Samme miljø, her en købmandsbutik i landsbyen Løkke, hvor man altid lige kan pakke nogle æble ude bagved eller få opgaver i form af oprydning efter et smadret glas syltede rødbeder. Samme segment i form af udkantseksistenser, der apatisk men alligevel mellemgodt tilfreds trasker på monotoniens rundbane, eller med stigende frustration/desperation venter på nogen eller noget – som Marianne her.

Fortællevinklen skifter fra sin 3. persons-position mellem endnu et par af romanens kvinder og en enkelt mand. De enkeltes kapitler indledes med en af deres drømme, som på mig virkede for associative og derfor tilfældigt påklikkede. Der er noget med en eller flere mishandlede katte, som leverer en ok effektfuld uhygge. Og kasserede Jannie får også lagt op til DRAMA i provinsen – men hvorfor skal det krokoetgear på forsiden, når hun nu lader de kugler ligge, og de så at sige ruller ud af romanen, før den slutter?

Sorg og Camping er en HELLE-HELLE-PALIMPSEST, der ikke formår at finde sit eget særkende. Jannie superlæser fra mit bofællesskab pointerede, at Helle sprogligt polerer langt mere, men jeg er bare mere optaget af tema og miljø, og derfor gav det ikke nok fornyelse for mig. Apropos sprogblomster laver Hørslev dog nogle ANARKISTISKE VILDSKUD, hvor sætninger står én gang, men virker i to sammenhænge:

Og Jørgen smiler da han kommer ud i køkkenet med de to sidste gæster, Laurits og Birgitte, siger Jørgen introducerende (s.184)

som jeg meget godt kunne lide. Der er efter sigende et hav af intertekstuelle referencer, som kan opsnappes af den litterært navigeringsdygtige – ikke mig.

Den bliver nu bedre, når man skriver om den og smuglæser lidt igen... Nåh, bagefter var der altså bare ikke rigtig nogle helt klare billeder på min indre skærm, så jeg holder mig på de 3 'reading-my-eyes-into-letters' - derfor skipper jeg så også genfortællingsdelen.

Jeg er godt nok først hoppet på forfatterskabet nu – kan ikke udelukkes at der er noget af det tidligere, som jeg ville synes bedre om…

Lidt vel langt blev det så igen, indlægget>>>