SKRIVEMODE: :- /
EN SYG HJERNE DER IKKE KAN GØRE FOR DET
Altså, livet som blogger er benhårdt – jeg har haft de
vildeste skriveblokeringer i forbindelse med Jungersens nye! Det er derfor også
nogle uger siden, at jeg blev færdig med bogen og først nu sidder jeg her… Jeg
kan vist ikke være andet end tro mod mit eget ’mode’ - og være ærlig, ikke
mindst.
Kunne jeg så lide den, Jungersens længe ventede nye? Nja…
Bogen handler om Mia, som er gift med den charmerende og
kvikke skoleleder Frederik. På en rejse til Mallorca kører han vildt HASARDERET
med hele familien i bilen og ender med at banke ind i en bjergvæg, hvorpå han
springer op på et klippefremspring og sviner sin kone til, hvorfra han så
falder ned, da han får et epileptisk anfald! På hospitalet viser det sig, at
Frederik har en SVULST i hjernen, som har måttet give PERSONLIGHEDSÆNDRINGER.
I tilbageblikket kan Mia godt se, at Frederik har ændret
sig, bl.a. er han mere hjemme, mens han tidligere var en del ude, også for at pleje
sine elskerinder. Nu oplever vi, hvordan følgerne af svulsten bliver
tydeligere, bl.a. evnen til at styre impulser, hvad der bl.a. resulterer i, at
Frederik siger til sønnens veninde, at han har lyst til at stikke sin pik ind i
hende!
Bogen begynder næsten for godt, for jeg blev så sulten og
forventningsfuld: Yes! tænkte jeg og godtede mig ved tanken om de mange timer i
et litterært univers, som ventede mig, men anden del taber højde – jeg synes,
at bogens EKSISTENTIELLE KRUMTAP, nemlig at Frederiks mange fadæser ikke
skyldes ham som person, men svulsten i hans hjerne, bliver gentaget alt for
mange gange: gennem Mias studier af hjerneforskning og –skader, efterfølgende samtaler
med veninder, svigerforældre og gamle elever. Man fanger altså den
problemstilling langt tidligere og gentagelser gør GUMPET! Problemstillingen,
den er da rasende interessant,
medgivet! For hvad er et menneske – en KEMISK REGULERBAR organisme, ifølge
nyere tids hjerneforskning. Som der står i en (fiktiv?) kronik i bogen:
’Netop i disse år finder videnskaben genetiske og NEUROLOGISKE forklaringer på dispositioner for alkoholisme (..), selvoptagethed og initiativforladthed’ (248)
Og det opløser så den
enkeltes ansvar for egne handlinger, og hvad betyder det for retsvæsen og
sygdomsbehandling – og for vores forståelse af, hvad et menneske er og hvorfor
det er, som det er?
Som i alle de andre anmeldte bøger her på littleaks.dk er
personerne SMUKKE – Mia er den ’babe’, som Frederik løb med, afslører en tale,
som hun tænker tilbage på. Endnu en bestseller-ingrediens: der dyrkes den
vildeste SEX, her på kølerhjelmen af en bil parkeret ved et ikke-øde
boligkompleks, og hallucinationer af elefanter galoperer forbi FRONTALLAPPERNE
eller nogle andre dele af hjernen på de elskende– hvis jeg skulle genfortælle
en scene fra bogen, ville det blive denne, for kriteriet er jo stadig, at det
skal være det stærkeste billede, men det orker jeg altså ikke :-0
Mia indleder en affære med en überlækker franskmand, som hun
møder i sin pårørende-gruppe; også hans kone har været involveret i en
BILULYKKE – det har han så også selv. Bogens pointe bliver for understreget – det er lige før, at det bliver lidt KOMISK!
Slutteligt byttes om på egenskaber som empati og nedgørende
opførsel, således at alle prædikater kan placeres på alle karakterer – og det
er sikkert tænkt som endnu en markering af bogens grundlæggende tema: HVAD ER
ET MENNESKE?
Jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt vranten – jeg blev nu også
noget skuffet.
Bogen har dog nogle FOTOOPSLAG, som jeg til gengæld meget
godt kunne lide, f.eks. en FaceBook-profil på deres søn, et billede af vejen i
Farum, hvor de skal forestille at bo og af breve skrevet af og til personerne i
bogen. Det er NYTÆNKENDE på en måde, som pirrer den traditionelle opfattelse af
fiktion og virkelighed og formatet skønlitteratur. Meget INSPIRERENDE!
Men nu perseverer
jeg vist – som Mia ville have sagt…
Hej Anette, den har jeg også lige læst! Jeg var helt væk i den, jeg synes, at det var rigtig godt håndværk, virkelig godt skrevet, den satte mange tanker i gang. Jeg var særligt imponeret over skildringen af Mia, som jeg fandt meget overbevisende (jeg er selv opvokset i Farum, så det var sjovt at læse beskrivelserne af byen). Jeg blev mindst lige så overrasket som Mia over Bernhards ægte "identitet" ;) Men det kan jeg forstå, at du havde regnet ud tidligt?
SvarSletI øvrigt skøn blog, du har her, meget gennemtænkt og virkelig original.
hej Ivana, hvor fedt med besøg af dig! Ja, men fornemmer tydeligt, at CJ har siddet med sin værktøjskasse og ledt efter det rette tool - det forventer jeg fra en Hanne Vibeke Holst (respekt for hende, tag ikke fejl), men bare ikke fra Jungersen - ligesom jeg blev træt af, at de skulle være lækre og have sex på limegrønne kølerhjelme. Jeg husker både 'Krat' og 'Undtagelsen' som anderledes, men medgivet, det er år siden, jeg læste dem, så måske tager jeg fejl!
SvarSletNej, jeg havde sgu da ikke fanget finten med Bernard overhovedet - men for mig blev det for meget alligevel, selv om chokket og overraskelsen ved den afdækning og perspektivering i - hvad? - tredje grad, var ægte nok.
Læste i øvrigt i Arnold Buscks bogtillæg, Bogmagasinet, en anmeldelse, hvor anken netop gik på, at Mia blev for uudfoldet!: http://ipaper.ipapercms.dk/ArnoldBusck/Bogmagasinet/Bogmagasinet022012/ (side 9) - hvor det er herligt, at vi læser så forskelligt. Der er ledigt på forskellige af vores indre sindets hylder, afhængigt af hvor vi er lige nu og vi rammes slet ikke af det samme. Jeg læser da også efterhånden mere med hjertet end med hjernen, her 10 år post kandidatum :-)
Nå, men man er i øvrigt velkommen til at gæsteblogge her hos mig, hvis man har noget på hjertet og ikke lige har en platform at træde op på :-)
skrives - Anette