ANNE-MARIE VEDSØ OLESENS 'GLASBORGEN'

B-) B-) B-) B-) B-) B-)

Skrivemode: :-)

’SEANCE OTTE, NEGLENÅLE’

Anne-Marie Vedsø Olesen har fået konsulentbistand af daværende operachef Kasper Holten under tilblivelsen af hendes nyeste roman ’Glasborgen’. Jeg fulgte anmeldelserne og var lidt fascineret af, at Vedsø-Olesen er uddannet læge, men nu arbejder som forfatter – er tiltrukket af mennesker, der skifter radikalt bane, både privat og professionelt. Der var også noget med, at Vedsø- Olesen har haft en affære med en ikke nærmere identificeret mand fra operaen. Indrømmet, så blev mit SE&HØR-GEN vakt og jeg rykkede nysgerrigt nærmere – det er en skidt motivation for en læseoplevelse, og det skal jeg (prøve at) huske fremover…

Romanen handler om Judith, som er kaldt til København for at agere backup på primasangerinden Magdelena Fantini i OPERAEN ’Isabella’ – navnet på instruktørens tidligere kæreste, som er forsvundet. Da italieneren også forsvinder i hvad der viser sig at være en drukneulykke, får Judith en chance, som hun griber. Hun giver den gas, og synger sig ikke kun ind på førstepladsen, men også BUKSERNE AF den vanskelige men vidt berømte instruktør Rolf Bergstrøm. Hun opdager, at han hiver optageren med i seng og optager hendes lyde, og direkte adspurgt melder han da også frejdigt ud ’JEG LEVER AF LYDE. Og jeg er vild med dine’ (61). Rolf vil komponere Judith. Hun bliver smigret, og det forstår man jo godt. Men den deal er mere omsiggribende, end hun kan forestille sig!

Rolfs faste følgesvend Vilgot tager ikke meget fra, når de er i kantinen, og det er der også en god grund til, viser det sig: ’Kun på overfladen lignede han et menneske. Men han var noget andet’ (107) og forbundet med vandet på en måde, som kræver scener, der giver associationer til diverse COMPUTERANIMEREDE MONSTERFILM.

Judith og hele teamet bag forestillingen er indlogeret på et hotel på HAVNEFRONTEN, og den er sammen med operaen, Den sorte Diamant og det personificerede vand den stedlige ramme om romanen: ’Det (vandet) så alt, vidste alt. Det betragtede hende’ (79).

En parallelfortælling er Judtihs private opgør med sin fallerede operasangerinde af en mor, som måske har dræbt hendes ’elskede far’. ’At forældre automatisk elskede deres børn, det var en af de grimmeste løgne, der fandtes’ (32).

Det hele eskalerer i en HØJDRAMATISK og BLODIG fortælling, der mixer klassiske VARULV- og EKSORCISTMOTIVER med ’MÆND DER HADER KVINDER’ og ’FAUST’.

Sproget er et simpelt fortælleredskab, og når der forsøges med lidt poesi, går det ikke godt: ’Solens stråler ramte Operaens glasfacade på den anden side af vandet, bygningen glimtede og lynede, lignede en gigantisk ædelsten nedfaldet fra fjerne galakser’ (30)

Jeg er godt nok ikke så vild med den her bog – MAINSTREAM-KRIMI garneret med lidt FORÆLDRE- OG KVINDEFRIOGØRELSE.

Vedsø-Olsen har fortalt, at hun som studerende arbejdede som billetrice i det kongelige, og her så alle de operaer, som hun kunne komme til. Hun elsker kombinationen af musik, sang og drama og trækker på netop det i sin fortælling.

Jeg smutter sgu i operaen næste gang. Læste operachefen (hvem er det nu – har de ikke sagt op alle sammen i protest mod nedskæringer – never mind!) udtale for nyligt, at han bare ville have så mange mennesker som muligt i operaen og hvis man købte en billig ståplads og bagefter inde i salen fandt en bedre via tjek på sin smartphone, var det fint med ham. Thanks a lot! Jeg kommer ikke til at læse Vedsø-Olesens næste, men vil snart i operaen til en omgang real stuff! Madanme Butterfly spiller f.eks. til først i december.
Andre anbefalinger?