anmeldelser af LITTERÆRE oplevelser

28. aug. 2012



VURDERING: B-) B-) B-) B-) B-) B-)
SKRIVEMODE: :-)


’INGEN FISTING, SIGER DU - ER DER ANDET DU IKKE VIL?

Jeg er mor og var noget mere seksuelt aktiv for nogle år tilbage – så slap det ud! Men så var det, at ’Fanget’, første del af trilogien ’Fifty Shades’, landede i min postkasse – den bog der repræsenterer fænomenet ’MOM PORN’ og øh.. rider de amerikanske boghylder og sikkert også snart de danske, hvis man skal tro pressen og reservationskøerne på de danske folkebiblioteker. Bogen UDKOMMER PÅ DANSK FREDAG 31.8.12 på forlaget Pretty Ink. Fortsættelserne 'I mørket' og 'Fri' udkommer i løbet af de næste par måneder. Tjek og handl hele serien her

Hovedpersonen Ana Steele er 21 år og JOMFRU – øh, mom!? Ana siger på et tidspunkt i et forsøg på at aldersbestemme en anden kvinde: ’ Hun kunne være sidst i trediverne, måske i fyrrene. Det er svært at afgøre med ældre kvinder’ (396). HVABEHAR!? I forhold til karakter-læser snakker vi altså ikke 1:1 her. Og jeg lavede så en søgning på mom porn og klikkede mig videre til ’MATURE’, og jeg medgiver, at DET GÅR ALTSÅ VIRKELIG IKKE! Men spekulerer ikke desto mindre på, om det i dette medie, hvor jeg trods alt selv skal generere billederne, kunne have spillet med en mom, EN LÆKKER EN AF SLAGSEN, naturligvis?


Nå, men Ana møder den 6 år ældre forretningsmand Christian Grey, hvis øjne matcher hans efternavn og har hele fifty shades – her kan gemme sig en del, og det gør der også. Men GUDESMUK er han, stenrig, VELUDRUSTET, habil pianist, danser som en drøm og har penthouse på toppen af Seattle, og kan sågar flyve sin egen helikopter. Enhver svigermors drøm, hvis ikke det lige var fordi…

’Anastasia, jeg er ikke til hjerter og blomster… jeg er ikke til romantik. Jeg har nogle meget specielle vaner. Du bør holde dig væk fra mig’ (84)
Men det skal man jo ikke sige til en kvinde. Hun får ganske vist smag for sagerne, men snart vil hun have mere end sex, også den der er krydret med andet end vanille, den chili kinky slags med DOMINANTE og UNDERLAGTE karakterer. Hun vil have mere end det! Hun opsnapper, at han har haft en meget HÅRD START PÅ TILVÆRELSEN (284), og Anapigen spørger og borer og fisker i en mand, der hidtil kun har kneppet og først med Ana begynder at dyrke’vanillesex’. Hun vil ikke kun have roser, men også FORTROLIGHED og viden. Det kender én jo godt: ’HVAD TÆNKER DU PÅ? -’ hold kæft, det har jeg sagt mange gange til kærester, som ikke havde lyst til at dele deres hemmeligheder.

Hvis man kender lidt til romanen, vil man måske læse for at komme frem til den første sexscene. Jeg oplevede nu, at det også blev en KÆRLIGHEDSROMAN – en kulørt en af slagsen, men jeg tog mig i at håbe, at de ville få hinanden til sidst. At de ville udvikle sig med hinanden og udveksle seksuallivets mangfoldigheder og menneskenes anderledes og mindre fysiske behov og blive L-Y-K-K-E-L-I-G-E.

Sproget er et plain meddelelsesværktøj og Ana, hvis hår falder i kaskader nedad hendes ryg, er et sludrechatol af et TALKING HEAD, som har følge af såvel sin underbevidsthed som sin ’indre gudinde’:
’Han har nøgen overkrop, og jeg sluger ham med øjnene, som om jeg er ved at dø af tørst, og han er køligt vand direkte fra en bjergkilde’ (378)
Godt er det sgu ikke! Ligesom den her er helt tømt – vel knap en kliché, men bare bla-bla: ’Ana, baby! udbryder han, og det er en sanseløs besværgelse, der rører mig i min sjæls inderste’ (457).

Nå, men det læser man jo henover – og kommer desto hurtigere igennem, end man ville have gjort med de litterære sværvægtere, som Ana har studeret og er blevet eksamineret i til topkarakterer: THOMAS HARDY og Tess d’Urberville er en klassisk undertekst med OPHØJELSE/FORNEDRELSE som tematisk spejling, som måske skal jage Cartland på porten… Det er fint nok balanceret, når det skal være.

Ana er sådan en PRETTY WOMAN-pendant, der er kvik, rapkæftet, tørt humoristisk, uformuende og meget smuk, uden selv rigtig at vide det. Lig Julia Roberts får hun også noget pianosex på et tidspunkt – og skrivebords-, men det er vist set alt for tit…

Lykkes det Ana at vinde den æggehvideomelet spisende kontrolfreak af en lækkerhaps, som smider om sig med kontanter og kontrakter, der beskriver HÅRDE OG BLØDE GRÆNSER – men som også inviterer Ana med hjem til sine forældre og ’er villig til at gøre et forsøg’ ift. at ville mere - LYKKES DET HENDE????

Spekulerer nu fortsat på, om den kunne skrives med en rigtig mom – den der replik med ’sidst i trediverne’ og ’ældre’ er noget af en MAVEPUSTER (oargh!)) for en nyslået 40årig – for er jeg ikke netop målgruppen!?  Kunne en fortælling som ’Lærerinden’ eller ’Højtlæseren (The Reader)’ trækkes til den her genre? Det kunne jeg måske godt forestille mig! Alligevel blev jeg da lidt LUN BAG ØRERNE undervejs, og det skal hun have credit for, James.

Seje METTE HOLBÆK har med nogle 'dygtige drenge og nogle piger med virkelig smukke læber' lavet et par reciterende VIDEOER - tjek dem ud her, hvor du også kan læse en masse mere om udgivelsen.

Lad nu være med at læse sidste side først– spring til side 125, hvis det er derfor, du er kommet! Og ellers TAG DEN HÅRDT og ubarmhjertigt forfra – SOM DEN KINKY LÆGEROMAN, DU ALDRIG FIK LÆST!

ANAÏS NIN har engang tilbage i 70´erne været ude ved TRUSSEKANTEN med de erotiske noveller 'De små fugle' - den kan købes her, i 2009 kom LOTTE GARBERS med 'Prøverummet' og KRISTINA STOLTZ er næsten lige kommet på gaden med 'Et kød' - hun læser op fra den her

SMID EN EROTISK (OG HELST LITTERÆR :-)  ANBEFALING PÅ BLOGGEN - DER ER TO EKSEMPLARER AF 'FIFTY SHADES OF GREY - FANGET' PÅ HØJKANT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar